Sommerkjole med med hulmønsterkrave - Majlunds.dk

Sommerkjole med med hulmønsterkrave

153,00 kr

 Denne  enkle kjole med krave er super fin til en lille sommerpige. Kjolen er strikket oppefra med fine udtagninger for og bag og på ærmerne og giver sammen med de enkle kanter en fin finish. Kjolen lukkes med en enkelt knap bagpå. Da den er strikket i bomuld og hør er den meget anvendelig og dejlig kølig i sommervarmen. Garnet findes i nogle fine melerede farver og passer godt til denne model. 

Kjolen strikkes på pinde nr. 2½ og 3 i Isager Bomulin, som er et blandingsgarn bestående af 65% bomuld og 35% hør. Garnet er en anelse stift at strikke i, men resultatet bliver efter vask utrolig lækkert og flot. Garnet er en anelse meleret, da hør og bomuld ikke modtager farven på samme måde.

Når du køber strikkekittet skal du vælge størrelse og farve på kjolen. Du kan se billeder af garnet i de mulige farver herStrikkekittet indeholder en strikkeopskrift med billede af modellen samt garn til den valgte størrelse. Derudover medfølger en enkel knap til lukning af kjolen bagpå. 

Designer: Birgitte Majlund

BESTILLING AF FÆRDIGSTRIK

Kjolen kan også bestilles færdigstrikket.

Kjolen koster 499 kr. Hertil lægges fragt.

Hvis du ønsker en færdigstrikket model, skal du ikke købe produktet gennem shoppen men derimod sende en forespørgsel til hello@majlunds.dk. Du skal huske at skrive størrelse, farve og produktnavnet i din mail. Vi sender en ordrebekræftelse tilbage til dig med et leveringstidspunkt samt en samlet pris inklusiv fragt og instruktioner for betaling af produktet. Vi bestræber os på at levere færdigstrikkede produkter indenfor 14 dage, men da alle produkter håndstrikkes specifikt til vores kunder, kan der forekomme længere leveringstid.    

RART AT VIDE

Isager Bomulin er en blandingsgarn, som består af 65% bomuld og 35% hør. Når du strikker i garnet kan du opleve, at det bliver ujævnt og kvaliteten virker stiv. Dette forsvinder, når kjolen skylles op og stryges. Den får herefter en fin glat struktur.

Kjolen håndvaskes eller maskinvaskes på 30 grader og centrifugers. Den fugtige kjole lægges fladt på et håndklæde og trækkes i facon, så målene passer med opskriften. Lad kjolen tørre. Kan herefter stryges.