Lun Klassisk sweater med rullekrave(kit) - Majlunds.dk

Lun Klassisk sweater med rullekrave(kit)

165,00 kr

Denne dejlige bløde sweater er dejlig varm og utrolig praktisk til både den lille pige og den lille dreng. Børnene elsker den, fordi den ikke kradser. Garnet findes i så utroligt mange fine farver. Sweateren er strikket oppefra med raglan og har de fineste ribkanter, som kendetegner Majlunds designs. Vi har strikket sweateren på pinde nr. 5 i Isager Alpaca 2 med dobbelt garn. Du kan se nærmere beskrivelse af garnet her. 

Når du køber strikkekittet skal du vælge størrelse og farve på sweatersen. Strikkekittet indeholder en strikkeopskrift med billede af modellen samt garn til den valgte størrelse.

 Designer: Birgitte Majlund

BESTILLING AF FÆRDIGSTRIK

Sweatersen  kan også bestilles færdigstrikket. Ønsker du den strikket op i andre garnkvaliteter, bedes du sende os en mail med dine ønsker på hello@majlunds.dk.

Sweatersen koster 399 kr. Hertil lægges fragt.

Hvis du ønsker en færdigstrikket model, skal du ikke købe produktet gennem shoppen men derimod sende en forespørgsel til hello@majlunds.dk. Du skal huske at skrive størrelse, farve og produktnavnet i din mail. Vi sender en ordrebekræftelse tilbage til dig med et leveringstidspunkt samt en samlet pris inklusiv fragt og instruktioner for betaling af produktet. Vi bestræber os på at levere færdigstrikkede produkter indenfor 14 dage, men da alle produkter håndstrikkes specifikt til vores kunder, kan der forekomme længere leveringstid. 

RART AT VIDE

Isager Alpaca 2 er en blandingsgarn, som består af 50% Alpaca og 50 % merino lammeuld. Det sikrer, at den strikkede trøje bliver dejlig tynd og blød men samtidig bevarer strukturen og ikke fnugger. Når du strikker i garnet kan du opleve, at det bliver ujævnt og kvaliteten virker rug. Dette forsvinder, når sweateren skylles op og presses og det færdige resultat bliver dejlig jævnt og blødt. 

Den færdige sweater kan herefter håndvaskes i lunkent vand efter behov. Efter vask bør jakken lægges i et håndklæde, som vrides, og herefter lægges fladt til tørre.