Denne søde djævelhue strikkes på pinde nr. 2½ i Isager Highland Silk, som er et blandingsgarn af virkelig høj kvalitet. Garnet består af 80% Merinould og 20% Silke og er derfor perfekt til huer for de helt små, da kvaliteten er dejlig blød og ikke kradser. Du kan vælge imellem fire lækre farver: Winter Grey, Truffle, Mountain Lake og Coral. Du kan se billeder af garnet i de mulige farver her.
Når du køber modellen vil du kort efter modtage en mail, hvor opskriften er vedhæftet. På denne måde kan du komme i gang med dit strikkeprojekt med det samme.
Designer: Birgitte Majlund