Babyvest (kit) - Majlunds.dk
Babyvest (kit) - Majlunds.dk

Babyvest (kit)

70,00 kr

 Denne klassiske vest har været et af det mest brugte stykke tøj i mine børns garderobe, da de var helt små. Den er rigtig sød og praktisk, både til den lille pige og lille dreng.

Vesten strikkes på pinde nr. 3 i Isager Alpaca 2, som er en dejlig blød og fin uldblandingsgarn. Isager Alpaca 2 findes i et væld af fine farver, som du kan se her.  Alle farverne er melerede og baseret på en naturfarvet base. De første tre er økologiske garner, som er behandlet mere skånsomt end de farvede garner og som derfor er et perfekt valg til den lille baby.

Når du køber strikkekittet skal du vælge størrelse og farve på trøjen. Strikkekittet indeholder en strikkeopskrift med billede af modellen samt garn til den valgte størrelse. Derudover medfølger knapper, som passer til garnet. 

 Designer: Birgitte Majlund

 

 

BESTILLING AF FÆRDIGSTRIK

Vesten kan også bestilles færdigstrikket i Isager Alpaca 2.

Vesten koster 225 kr. Hertil lægges fragt.

Hvis du ønsker en færdigstrikket model, skal du ikke købe produktet gennem shoppen men derimod sende en forespørgsel til hello@majlunds.dk. Du skal huske at skrive størrelse, farve og produktnavn i din mail. Vi sender en ordrebekræftelse tilbage til dig med et leveringstidspunkt samt en samlet pris inklusiv fragt og instruktioner for betaling af produktet. Vi bestræber os på at levere færdigstrikkede produkter indenfor 14 dage, men da alle produkter håndstrikkes specifikt til vores kunder, kan der forekomme længere leveringstid.    

RART AT VIDE

Isager Alpaca 2 er en blandingsgarn, som består af 50% Alpaca og 50 % merino lammeuld. Det sikrer, at den strikkede vest bliver dejlig tynd og blød men samtidig bevarer strukturen og ikke fnugger. Når du strikker i garnet kan du opleve, at det bliver ujævnt og kvaliteten virker rug. Dette forsvinder, når vesten skylles op og presses og det færdige resultat bliver dejlig jævnt og blødt. 

Den færdige vest kan herefter håndvaskes i lunkent vand efter behov. Efter vask bør vesten lægges i et håndklæde, som vrides, og herefter lægges fladt til tørre.